tirsdag den 17. juni 2014

DIY tylnederdel


Som lovet kommer her min DIY til min version af en tylnederdel med underskørt og bindebånd. Den er ikke syteknisk svær at lave, men det kræver lige lidt tålmodighed at få rynket alt stoffet... 

For at lave en nederdel i en str. 98 skal du bruge:

- Inderstof/foer 1 stk. stof af 140 cm i bredden x 25 cm i højden, eller 2 stk. stof af 70 cm x 25 cm
(Jeg brugte noget silke, som jeg købte i Bangladesh, da jeg skrev speciale der i 2009)

- Yderstof/blød tyl 2 stykker tyl af 3 m i bredden x 26 cm i højden, eller 4 stk. tyl af 1,5 m x 26 cm

- 56 cm bomuldsbånd til løbegang der er 2 cm i bredden.

- Ca. 1 m bindebånd der er 1 cm i bredden.

- Evt. 50 cm elastik af max 1 cm i bredden.

- Sytråd i samme farve som bomuldsbåndet til løbegang.

Ønsker du at lave en nederdel i en mindre strørrelse, så skal do blot lave dine stofstykker lidt kortere, både i højden og i bredden. Noget i stil med ca. 10 cm. mindre i bredden pr str. og 1 cm i højden pr. størrelse den skal være mindre. 

Ønsker du at lave en større nederdel er det samme model som hvis den skal være mindre bare med omvendt fortegn. Og husk at du skal bruge længere bånd til løbegang og bindebånd, hvis den skal være større.


 Når du har klippet dine stofstykker ud, skal du starte med at sy foeret sammen i siderne (hvis du ikke bruger overlock, er det nok en god idé at zig zagge trevlekanterne på foerstoffet). Derefter syr du tyl stykkerne sammen i siderne.

 Derefter skal du til at sy rynketråde i. Jeg gør det ved at sy to rynketråde i med ca. en trykfodsbredde imellem de to tråde. Husk at have lidt længde på trådenderne.
 

Nu skal der rynkes! Mål dit barns talje og hofter, så du ved hvor meget du skal rynke stoffet sammen. Jeg rynker stoffet, ved forsigtigt at hive i de to trådender samtidig til stoffet er rynket sammen som ønsket. I mit tilfælde rynkede jeg det stoffet sammen så det va 55 cm i bredden.

Bind en knude på tråd-enderne, så rynken ikke glider ud igen. 
Det rynkede yder- og inderskørt er nu klar til at blive syet sammen 



Nu skal man så lige holde tungen lige i munden, for de to skørter skal nu syes sammen for oven. Det er jo vigtigt, at skørterne vender den rigtige vej når de syes sammen, så sammensyningerne af sidesømmene ikke er synlige...

Sy dem sammen ret mod vrang. jeg satte mange nåle i... Og sørg for at de syes sammen så du ender med at have 1 cm tyl foroven.








Fjern rynketrådene.
Fold foeret ned og sy en hjælpestikning til at holde foreret på plads.
 Det gjorde jeg, fordi jeg fandt ud af at det så var nemmere, når man bagefter skal sy løbegangen på.



Læg den nederste kant på foernederdelen op. 
Jeg gør det ved at bukke den to gange, sætte nåle i og sy med en ligeud stikning.



Nu skal vi have syet løbegangen på nederdelen. 



Tag enderne og fold dem 1½ cm ind på bagsiden og sy enden fast, så den ikke kan trevle.





Nu er du klar til at sætte løbegangsbåndet fast på ydersiden af nederdelen. 
Sy båndet på for oven og for neden, altså så tæt på kanten af båndet som muligt, 
således at der opstår en løbegang.


Nu skulle de to ender gerne møde hinanden uden at overlappe hinanden.


Så mangler du kun at sætte bindebåndet fast 
(man kunne også overveje, at trække en elastik igennem løbegangen...). 


Jeg gør det ved at sætte en sikkerhedsnål i den ene ende af båndet 
og så sætte den anden ende af båndet fast med en nål.



Nu skal båndet så trækkes igennem løbegangen.




Klip enderne af på skrå og hvis de vil trevle og er af kunststof kan man med fordel
 lige brænde enderne, så trevler de ikke.


Tada, du har nu lavet en fin nederdel til en pige, der helt sikkert bliver mægtig glad 
og vil nyde at dreje rundt og danse i sin nye nederdel. :-)






Jeg håber min DIY kan bruges! Skriv gerne både rid og ros, så jeg kan gøre mine DIYs bedre - og så giver det mig jo også mere blod på tanden i forhold til at lave DIYs hvis der er nogen der kan bruge dem til noget! Rigtig god syfornøjelse! :-)

9 kommentarer:

  1. En rigtig fin DIY og en super skøn nederdel.
    Hvis jeg en dag vælger at sy sådan en fin nederdel til vores lille kusine, så vil jeg da lige tge et kig her ind først :)

    Kh. Linette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Dejligt med kommentarer - specielt til DIYs. Hvis du vælger at sy en på et tidspunkt, så vil jeg da mægtig gerne se resulatet! :-)

      Slet
  2. Hvem, der bare havde en lille prinsesse at afprøve den på ;o).

    SvarSlet
  3. Tak for den, der er sat bogmærke. Den skal helt sikkert laves til min datter på 3, den vil bringe lykke:-)
    Sandra R

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih, hvor skønt! Tak for din kommentar og god ofrnøjelse :-)

      Slet
  4. Super god DIY, den kommer jeg helt sikkert tilbage til når jeg skal sy en tyl-nederdel til min datter :)

    SvarSlet
  5. Super god DIY, den kommer jeg helt sikkert tilbage til når jeg skal sy en tyl-nederdel til min datter :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg super glad for at høre! :-)

      Slet