torsdag den 6. marts 2014

Klar parat vuggestuestart



I mandags oprandt dagen hvor Hannah skulle starte i vuggestue... Det var med blandede følelser, at jeg fik hende pakket sammen og troppede op i vuggestuen! For hvor er de 11 måneder dog blevet af? Hvordan kunne det dog gå så hurtigt? Hannah er jo slet ikke en baby mere men er ved at være, det man vel kalder for en tumling... Hun tumler afsted og maser på i alle hendes vågne timer. Hun kan gå, når hun holder fast i noget, og så har hun knækket babytegnsprogskoden og mestrer nu flere tegn. Hun kan bl.a. "sige": Drikke/jeg er tørstig, Sove/træt, Jeg vil gerne have mere, fugl, hest, far, Lea, og Hov den blev væk. Det er fantastisk at være vidne til og rigtig sjovt at kunne "tale" med sin lille tumling der endnu ikke kan tale med ord.

Hannah skulle starte i Leas vuggestue og endda på samme stue som Lea, der skal starte i børnehave d. 1. april. Pigerne får altså en måned sammen på rød stue. Til sin første dag i vuggestuen havde mormor strikket en fin vest til hende. Den er strikket af nogle af mine garnrester i det blødeste uld. Strikkeopskriften har min mor fra Nørkleriet i Vanløse og mønsteret hedder Nilaus' vest . Hannah virkede til at syntes, at det er spændende at komme i vuggestue, så hun tager det nok ikke så tungt som sin mor... Men hun er også en rigtig glad og veltilpas lille pige, så det skal nok blive godt nok.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar