søndag den 17. november 2013

Sy til din baby # 16


Mit 16. indlæg i bloglegen "sy til din baby" i november måned er denne hagesmæks DIY med pdf mønster. Denne version af en hagesmæk er virkelig meget nem at lave, så man kan hurtigt få syet et par stykker. Og så er hagesmækker jo en god måde lige at få brugt nogle stofrester. Det er også min erfaring at et par hagesmækker gør sig godt som værtindegaver hos småbørnsforældre...

Du kan downloade mit pdf mønster her.

Til en hagesmæk skal du bruge:
2 stykker stof der er 40 cm i højden og 25 cm i breden. (jeg bruger som regel fleece som bagside og fast bomuldsstof som forside. Det gør nemlig hagesmækkerne vandafvisende. Men man kan sikkert sagtens bruge andre stofkombinationer).

Print mit mønster (det er i to dele, så du skal printe begge og så ligge dem helt tæt op ad hinanden eller endnu bedre, tegne delene af så du har et enkelt mønster). Klip mønsteret ud og klip et stykke forside og et stykke bagside stof. Du behøver ikke lægge sømrum til mønsteret.

Læg de to stykker stof oven på hinanden vrang mod vrang og sæt et par nåle i for at holde stofferne på plads under syningen.




Sy nu hele hagesmækken rundt på din overlocker. Har du ikke en sådan er der mange symaskiner der har en overlocklignende søm.



Jeg plejer lige at sy en stikning frem og tilbage med min alm. symaskine for lige at hæfte trådenderne. Men man kan også gøre det ved at sætte de fire tråde i en nål og så lige hæfte dem.



Nu mangler du blot at sætte trukknapper i hagesmækkens to snipper, så er din hagesmæk færdig! Jeg bruger trykknapper, men man kan også sagtens bruge almindelige knapper, så skal man bare lige lave et knaphul.




Jeg syntes hagesmækkene er rigtig gode - specielt fordi de er ret lange.


8 kommentarer:

  1. Den kommer helt sikkert på min to-do... tak for en rigtig fin DIY! Må man spørger hvor du har købt det virkelig, virkelig fine stof, hvor er det bare sødt!

    Mvh. Anja N

    www.byspangen.blogspot.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Skønt at vide at min DIY kan bruges! :-) Angående stoffet med uglerne, ja, så har jeg købt det i USA for 1½ år siden i en stof butik ved navn Joanns. Det er faktisk en stofbutikskæde i USA. Da jeg lige havde købt det syede jeg et par små sommershorts til Lea, så efter jeg har syet denne hagesmæk er der desværre kun rester tilbage...
      Stoffet er lavet af Logantex Studio Design by Joan Pace Baker.

      :-) Ann-Katrine

      Slet
    2. Århh... Joanns... der har jeg faktisk været ret mange gange. Jeg boede et halvt års tid i Florida og moderen i den familie jeg boede hos, var en hyppig kunde hos Joanns, jeg elskede at komme der sammen med hende - tak fordi du lige fik ledt mine tanker tilbage til gode gamle Florida minder :D Men ok, så får jeg nok ikke sådan bare lige fat i det stof, men sødt, det er det i hvert fald... og hvor ser hun altså også bare kær ud din datter :)

      Mvh. Anja N

      Slet
    3. ... kommer lige i tanke om, at jeg faktisk også har noget rigtig fint stof liggende fra Joanns, som jeg vil sy en bamse af, i starten af næste år. Den skal være klar til at min lille niece kommer til verdenen, til februar :)

      Mvh. Anja N

      Slet
  2. Hvor er de fine. Herhjemme er jeg doven så vi bruger faktisk bare stofbleer ;-P

    SvarSlet
  3. Hvor er de fine!
    Super nem måde lige at bruge overlockeren, så tager det jo ikke mange minutter :)
    Kh Sabrina

    SvarSlet
  4. Hej og tusind tak for fin diy og inspirerende blog. Jeg har lavet et forsøg på spisesmekke.. men min overlock og jeg er ikke helt bestevenner i svingene ;)
    Har linket til dig i mit indlæg ( http://www.kjaert.no/spisesmekker-fors%C3%B8k1/ ).
    Mvh Charlotte

    SvarSlet
  5. Tusind tak for en rigtig god DIY og mønster :) Jeg har nu syet en del hagesmække efter og glæder mig til at kaste lidt link-love efter din dejlige blog her :D

    SvarSlet