tirsdag den 26. november 2013

Da frk turkis kom på visit...


I går var jeg og nogle veninder så heldige at få besøg af Christine, som kom og lavede homeparty kombineret med en juleklippe/folde workshop. Christine laver nogle virkelig fine ting, så det var svært ikke at købe en af hver... 

Vi havde nogle hyggelige timer, og jeg kan klart anbefale andre at få et lignende arrangement stablet på benene. Vi var i hvert fald alle glade for at have besøg af Christine og lære at lave nogle af de fine stjerner, som hun er så dygtig til - og som også er en del af hendes trade mark. Udover stjerner lærte vi også at lave fine julekugler. Christine havde på forhånd lavet fine kits til os alle, hvor hun allerede havde klippet ud til de enkelte ting hun ville lære os at lave... - Og som om det ikke var nok, så fik vi alle en fin lille goodie bag, med nogle af Christines skønne ting i! :-)

Jeg købte nogle af de fine stjernehårbøjler og stjernehårnåle til Leas pakkekalender, jeg er sikker på de kommer til at bringe lykke! Selv pryder jeg mig med adskillige af Christines fine øreringe. Jeg var nemlig en af de heldige, der var med til hendes fine stofknap workshop - kan også anbefales!

Mine gulerodsstjernekager, blev ikke så fine, som jeg havde forestillet mig, men de smagte rigtig godt og jeg måtte love at ligge opskriften op på bloggen, så det må jeg hellere gøre snarest. Men nu må i have mig undskyldt, for jeg skal have flettet nogle stjerner...











Mange tak for nogle hyggelige og inspirerende timer!

6 kommentarer:

  1. Ej, hvor ser det bare hyggeligt ud. Det ville jeg virkelig gerne have været deltager i :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen, så må vi lige hive fat i dig næste gang! :-)

      Slet
  2. Kære Ann-Katrine
    Tak for en superhyggelig dag - og tusind tak for de søde ord og fine billeder :-)
    Bedste tanker herfra *

    SvarSlet