torsdag den 24. oktober 2013

Når ens børn er syge...

Ja, så kommer løvindemoderen op i mig og jeg bliver ekstra mor-agtig - det er der nok nogen der kan nikke genkendende til!?


Vores uge startede med at Lea besvimede to gange og vi måtte til lægen med hende. Her blev vi bugseret videre i systemet og et par timer efter, at vi var blevet ringet op af vuggestuen med beskeden om, at de ikke turde lægge Lea til at sove, fordi hun var besvimet to gange i løbet af formiddagen, ja, så befandt vi os på Skejby, hvor lægerne var i gang med at finde ud af om hun skulle undersøges for epilepsi eller ej.

Lægerne besluttede, at gå med livrem og seler og derfor er Lea nu i skrivende stund under udredning for om hun måske har epilepsi. Øv, for en start på ugen! Men hvor er børn bare seje!!! Jeg ser det gang på gang, ikke kun med mine egne børn, men også med venner og bekendtes dejlige børn. De er virkelig bare ret seje de små pus! I hvert fald tit sejere end når deres fædre har 37, 5 og er åh så "mandesyge"... :-)

Lea tog bare alle undersøgelserne i stiv arm og jeg var pavestolt over min lille 2½ årrige datter. Det var først da laboranterne ikke var så gode til at stikke i hendes lille arm, og de måtte fylde blodprøveglassene op dryp for dryp, at tårerne kom frem i min lille piges øjne. Føj, hvor er det væmmeligt, at holde sin lille datter fast imens hun bedende siger: "Mig vil ikke mere!".

Nu venter vi på en indkaldelse til en hjerneskanning og først om en måneds tid vil vi få svar på alle prøverne. Men Kasper og jeg trøster os ved, at Lea har det godt og er glad samt at det trods alt "kun" er epilepsi lægerne har mistanke om. Jeg mener, det kunne jo være noget endnu værre som kræft eller lignende. Så vi ser lyst på tingene og vores udgangspunkt er, at lægerne vil ringe om en måned og sige til os, at vi slap med forskrækkelsen...




8 kommentarer:

  1. Puha sikke en omgang!
    Håber inderligt at hun ikke besvimer mere, puha bare tanken om at det var min søn..
    Så skal den måned bare gå hurtigt, så i kan få afklaring på hvad det er, men det er da super godt at hun er glad og frisk - det er næsten det vigtigste :-)
    Rigtig god bedring med hende og krydser fingre for at det ikke er noget..
    Kh Sabrina

    SvarSlet
  2. Puha da....
    Håber det hele går godt med jeres lille seje datter :-)

    SvarSlet
  3. Sikke sej hun er Lea!! Jeg krydser alt hvad jeg kan, for at hun bare er ovre det igen, og at I slap med forskrækkelsen.
    Og åh, hvor kan jeg godt forstå, at det var hårdt at holde hendes arm mens de tog blodprøven.
    Rigtig god bedring med hende!

    SvarSlet
  4. Hvor er hun sej :) jeg har en dreng med epilepsi og hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte mig
    Mange tanker fra mig

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for din søde kommentar! Og hvor er det rart at vide, at jeg må kontakte dig hvis det skulle vise sig, at Lea har epilepsi - tak!

      KH
      Ann-Katrine

      Slet