søndag den 13. oktober 2013

De sidste sensommerdage...

Jeg har været en del væk fra min blog... Og det er ikke fordi jeg ikke gerne vil blogge, men fordi vi dels har været på sensommerferie i Budapest, haft mange dejlige gæster, været i gang med syltning af diverse frugt og bær (det kommer der lidt indlæg med opskrifter om senere), været lidt syge og ellers bare har svært ved at få timerne til at slå til...

Men ih, hvor har vi været velsignet af noget skønt sensommervejr, så mange dage med solskin helt ind i oktober, det er da bonus!!! :-) Men nu ser det så også ud til at have vendt, og det er for alvor blevet efterår. Så nu skal jeg sy varmt tøj til pigerne, hygge om familien med boller og varm kakao og vi skal ud og gå lange ture og se de flotte efterårsfarver - og forhåbentlig får jeg også et par timer til at blogge...



Budapest er en af de mest børnevenlige storbyer jeg har besøgt! Der er legepladser over det hele, det er meget billigt at få dækket sit daglige indtag af kaffe latte og folk i Budapest elsker børn og er meget venlige - ja endda, så venlige, at man kan tage barnevognen med ind på restauranterne! :-)



Hannah, er nu lige godt 6 måneder og er begyndt at sidde op i barnevognen - tror jeg må have syet en barnevognspude til hende!


Ja, jeg sagde, jo at det var en børnevenlig by ;-) Og vi fyldte ikke særlig meget i gadebilledet...


Lea var så stolt over, at hun nu selv kan gynge, uden at blive skubbet: "Se! Mig ku' godt selv!"


Med mormors hjemmestrikkede hue, var det dejligt lunt i sandkassen, og vi fik besøgt ret mange af slagsen i løbet af vores ferie...


De sidste sensommerblomster.


Ristede marshmellows kan samle store som små...

1 kommentar: