tirsdag den 27. august 2013

Mini jordbærkager

Med en baby på 5 mdr. og en på 2 år er der nogle gange langt imellem de hyggelige bagestunder og til tider er det også (læs: Ret ofte) svært at få realiseret alle de små og store kreative projekter jeg har inde i mit hoved, for når børnene endelig er puttet, er jeg ofte selv så træt, at ideerne må vente... og så hober de sig bare op... Måske det er noget nogle af i andre kan nikke genkendende til???

Jeg syntes også, at det har været lidt svært at komme i sving igen efter en hel måneds ferie, hvor Kasper jo også var hjemme hele tiden...Det er derfor der har været så stille på min blog og også¨derfor min nye version af min blog stadig lader sig vente på lidt endnu.... Nå, men nu er jeg dog efterhånden ved at komme ud af ferie mode og føler endelig, at jeg så småt er kommet op på hverdagshesten igen... 

Den anden dag kom min søster ud og gav en hånd med og det gav lidt luft og overskud til hyggebagning med Lea :-) Vi bagte små, fine, mini jordbærkager - og de blev rigtig gode! Her får du opskrift, tips og billeder:

Hvis jeg bager jordbærkage er jeg mest vant til at bage én stor. Men jeg er vild med små nuttede kager og tænkte, at små jordbærkager ville kunne bringe smilene frem hos både store og små familiemedlemmer :-)

Jeg veklser imellem den krævende og den knap så krævende version af hjemmebagt jordbærkage. Den version jeg kalder for den krævende, er den hvor ALT er lavet fra bunden, og så bruger jeg denne opskrift fra Newtorkerbyheart. Når der skal hugges en tå og klippes en hæl, ja, så springer jeg et par af trinnene i førnævnte opskrift over og i stedet for at lave en tærtedej, så køber jeg en færdiglavet. 

Samme overspringshandling (eller tidsoptimerende skridt om man vil) gør jeg med med cremen, altså jeg køber kagecremepulver i stedet for selv at bage en creme op... Man kan selvfølgelig godt smage en smule forskel på de to kageversioner, men de plejer nu begge at falde i go' jord!

Til mine mini jordbærkager, blandende jeg de to førnævnte versioner, og sprang kun over hvor gærdet var lavest  med cremen. Og det blev altså nogle rigtig fine og lækre kager :-)
Til at bage de små tærtebunde i brugte jeg små linseforme og da jeg ikke havde så mange linseforme, forsøgte jeg mig også med hjerteformede silikone-muffin-forme (mere om det senere...).

Husk at bruge godt med mel, når de skal rulles ud. Alternativt, kan man bruge flormelis eller en blanding af mel og flormelis.

Lea kom marcipanfyldet på de små tærtebunde med stor iver og stor koncentration :-)

De små tærter skal ikke have mere end ca. 8-10 min i ovnen :-) 


 Hannah ser spændt til fra mosters favn :-)

Nu kommer det svære så, at få minitærterne ud af formene uden at de går i stykker... Her er det lidt svært med børnehænder... Men man kan fx. lade barnet tage én enkelt af kagerne ud - så gør det ikke så meget, hvis den skulle smuldre, bare de andre er fine og hele :-)

De små linseforme virkede rigtig fint, de noget højere silicone-muffin-forme var ikke helt så gode, dels fordi tærtebundene blev noget blødere end normalt dels fordi det var sværere at får dem ud af formene i et stykke.


Da tærterne var afkølede skulle de have smeltet mørk chokolade på. Det var noget Lea syntes var rigtig sjovt! 

Nu skal chokoladen så stivne - ja, det er en ret lang proces... Men man kan lave kagerne frem til dette trin dagen eller morgenen før de skal serveres.

Cremen piskes - med baby i svøb :-) Jeg har fundet ud af, at jeg både kan bage og sy med Hannah.... Den piskede creme, skulle køle lidt i køleskabet inden jeg blandede den med 1/4 L let pisket piskefløde.

Lige inden kagerne skal spises kommes cremen på kagerne og pyntes med jordbær. Det havde været helt perfekt med skovjordbær - fordi de er i ministørrelse. Men med danske jordbær skåret i kvarte gik det også rigtig fint.

Tip: Prøv at pynte kagerne med hindbær i stedet for jordbær, det giver kagerne lidt mere skarphed...


Velbekomme!









4 kommentarer:

  1. Åh jordbærkager, jeg ælsker jordbærkager...
    Mon mine evner i et køkken rækker til dem her??

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, de smager virkelig godt! Du har helt sikkert evnerne til det!

      :-)

      Slet
  2. Det er også en af mine yndlingskager... mmmm :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er et rigtigt sommerhit. Syntes kun den skal bages, når man kan få friske, danske jordbær...

      Slet