fredag den 30. august 2013

En lille barselsgave...


For et par uger siden kom en lille pige til verden - min søsters veninde blev mor for første gang! :-) Det er altid så vidunderligt, når alt går som det skal med de små pus. Jeg bliver i hvert fald altid glad og varm indeni - måske fordi jeg på egen krop har prøvet, at det altså ikke gik som det skulle...

Men hvorom alting er, så skulle den lille ny verdensborger, jo have en velkomstgave. Det blev til dette lille strikkede sæt:



Sættet består af en en lille lyserød vest, djævlehue samt babyfutter. Vesten har min mor strikket - hun er bare knald god til det! Og denne version af babyvest har jeg erfaring med har en rigtig god pasform. Djævlehuen er strikket efter en gratis opskrift fra Nørkleriet. Opskriften kan downloades her. Futterne er samme model som jeg tidligere har vist på siden her og her. Jeg har vist også et par enkelte par babyfutter tilbage i shoppen. Hele herligheden er strikket i Baby alpacca silk, som er købt hos vores lokale "garnpusher".


5 kommentarer:

  1. Årh, hvor er det bare sødt - der er ikke noget bedre end hjemmestrik til de små søde pus :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Ja, jeg er også ret vild med strik til små :-)

      Slet
  2. Sikke et fint sæt!! De er søde de små futter - dem kunne jeg godt tænke mig opskriften på.

    SvarSlet
  3. Det er virkelig et fint sæt. Jeg kunne godt tænke mig opskriften på babyfutter - og vesten, hvis du deler begge dele

    SvarSlet