lørdag den 9. februar 2013

Fastelavnsboller og hygge

Endnu en dejlig dag i fastelavnens eller rettere fastelavnsbollens tegn!




Vi fik besøg af min søde kusine og hendes dejlige familie, og de hjalp med til at pynte og spise de nybagte fastelavnsboller - som er intet mindre end verdens bedste af slagsen - og her får du opskriften!

Til dejen skal du bruge:
50 g gær
30 g sukker
11/4 dl mælk
350 g smør
2 æg
2 tsk kardemomme
500 g hvedemel

Opløs gæren i mælken. Tilsæt sukker og
rør langsomt den smeltede, håndlune smør i. Tilsæt æg, kardemomme og mel, og ælt dejen glat (kan godt gøres med en grydeske). Pga. den store mængde smør er dejen fantastisk blød og smidig og hænger ikke ved fingrene. Stil dejen til hævning i 30 min.

Jeg plejer altid at lave to forskellige slags fyld til mine fastelavnsboller. Den ene med marcipan og chokolade og den anden en vaniljecreme.

Til marcipan fyldet skal du bruge:
100 g marcipan
100 g sukker
100 g smør
50 g mørk chokolade, hakket
1 tsk salt

Rør alle ingredienserne sammen. Jeg plejer at ælte dem sammen med hænderne.

Til cremefyldet skal du bruge:
1 æg
3 spsk maizena
2 dl mælk
1 vaniljestang

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Pisk alle ingredienser sammen i en gryde. Varm cremen op til kogepunktet under omrøring. Kog cremen  igennem i ca. 1 min.
Når dejen har hævet skal den rulles ud til en stor firkant med en tykkelse på ca. ½ cm.


Skær dejen ud i kvadrater på ca. 10 x 10 cm. Læg en klump fyld på hvert stykke dej.


Luk enderne ind mod midten og saml dejen.


Læg bollerne på en bageplade med enderne nedad.


Pensel bollerne med mælk. Bag dem ved 225 grader i 8-10 min.


Så er de lækre fastelavnsboller klar til at blive pyntet...


Go' appetit :-)




4 kommentarer:

  1. Sådan en dejlig lille snasked pige... men de var nu også gode :-)

    SvarSlet
  2. Mums de ser gode ud, tak for opskrift!

    SvarSlet
    Svar
    1. - Og så er de faktisk ret lette at lave - og børnene elsker at være med til at pynte dem :-)

      Slet
  3. De er bare super lækre, se bare bassen have hele ansigtet i en bolle næsten :-)

    SvarSlet